WeBible

1 - Til Sangmesteren; til Susan-Eduth; af David; „et gyldent Smykke‟; til at læres;

2 - der han stred med Mesopotamierne og med Syrerne af Zoba, og der Joab kom tilbage og slog Edomiterne i Saltdalen, tolv Tusinde.

3 - Gud! du har forkastet os, du har sønderrevet os; du har været vred; vend om til os igen!

4 - Du har bragt Jorden til at skælve, du har sønderslidt den, læg dens Brøst; thi den ryster.

5 - Du lod dit Folk se haarde Ting; du gav os Vin at drikke, saa at vi tumlede.

6 - Men nu har du givet dem, som dig frygte, et Banner, som hæver sig for Sandhedens Skyld (Sela),

7 - paa det dine elskelige maa udfries; saa frels med din højre Haand og bønhør os!

8 - Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal.

9 - Mig hører Gilead til, og mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn, Juda er min Herskerstav.

10 - Moab er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland!

11 - Hvo vil føre mig til den faste Stad? Hvo har ledet mig indtil Edom?

12 - Mon ikke du, Gud, som har forkastet os? og vil du, Gud, ikke uddrage med vore Hære? Fly os Hjælp af Nød; thi Menneskers Hjælp er Forfængelighed. Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender.